Search
  • heidi0447

Mig og min træningsmakker maj




Laila og Tina / Er søstre, og Laila har lokket Tina med. Laila startede selv i FOKUS Fitness i sommeren 2019, hvor hun trænede sammen med sin datter. Hun hørte om FOKUS Fitness, fordi hun havde Centerleder Nanna som kunde i sin Zoneterapi klinik. Her anbefaler Laila faktisk ofte selv nogle af sine kunder at komme hos FOKUS Fitness. Hun anbefalede det ligeledes til sin søster Tina, som fortæller - Jeg troede ikke, at der kunne være så stor forskel på fitnesscentre, så jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle skifte, men efter jeg har skiftet, kan jeg kun sige, at der er stor forskel. Mest af alt, er det kulturen, som er anderledes, det er bare mere afslappet, og det fungerer så godt for mig. Og jeg træner meget oftere nu, fordi jeg føler mig meget mere motiveret for det.


Deres arbejdsliv tillader ikke, at de træner sammen så ofte, men når de alligevel mødes på hold, så sætter de stor pris på at have netop træningen at mødes omkring. Laila fortæller - Vi går efter lidt forskellige holdtyper, og jeg er selv rigtigt glad for Zumba. Tina supplerer - Der er jeg nok mest til HIIT Muscle Burn. Helt fra start begyndte jeg med at træne, fordi jeg havde fået en overbelastningsskade af at gå rigtigt meget under corona-nedlukningen, så jeg søgte et alternativ til det. Planen er nu, at jeg også skal have taget hul på at komme ordentligt i gang inde i maskinerne.


Når Laila og Tina ikke træner sammen, føler de dog ikke, at de træner alene – Vi kender jo så mange rundt på holdene, så der er altid nogen at snakke med, og generelt taler folk med hinanden på kryds og tværs på holdene – siger de i kor. Tina fortsætter – Faktisk er jeg begyndt at ses med et andet medlem uden for FOKUS Fitness, vi har været ude og drikke kaffe sammen, det er super hyggeligt. Laila fortsætter grinende – Jeg har også været ude og drikke cocktails med et medlem, det er sjovt, hvad det kan blive til, når man mødes til fitness.


Lailas datter er nu flyttet fra byen, men besøger stadig FOKUS Fitness, når hun er hjemme på ferie, hvor hun benytter muligheden for at købe adgang til holdtræning for en enkelt dag, så de kan komme afsted og nyde et hold eller to sammen.



Leona og Julie / Har begge været medlem i FOKUS Fitness siden efteråret 2021, og de har valgt at træne hos FOKUS Fitness, fordi de bor tæt på. Beliggenheden betyder en del for dem begge, men derudover har de erfaret, at træningskulturen i FOKUS Fitness er mere afslappet. De kan mærke, hvor meget det betyder for deres træningsglæde, at de ikke behøver forholde sig til den præstationskultur, som de tidligere har mødt, når de træner. Leona fortæller – På holdene her, føler jeg ikke, at jeg behøver sammenligne mig med andre, jeg ved godt, jeg ikke er den mindste, men det betyder bare ikke noget her.


De to veninder er ikke bare veninder, faktisk er deres kærester også fætre, så venskabet er bare en belejlig bonus for dem. De startede med at træne hver for sig. Leona startede med at træne i maskiner og fortæller - Jeg har så svært ved at slæbe mig selv afsted til den type træning lige nu, så lige for tiden kræver det et hold for, at jeg kommer afsted.


Julie var oprindeligt startet på Fysio Flow, men grundet arbejde har hun være nødt til at skifte hold. Hun fortæller – En dag foreslog jeg at tage med på det yogahold, hvor Leona går, og siden da har vi fulgtes til yoga to gange om ugen. Derudover bruger Leona også en del af morgenholdene, hvilket ikke er muligt for Julie, da hun skriver bachelor på sygeplejestudiet. Julie fortæller - Min tid er bare ikke så fleksibel nu, og jeg har brug for at have min træning tæt på, så jeg har nemmere ved at komme afsted. Holdtræning har altid været det foretrukne for mig, ellers kommer jeg slet ikke afsted.


Jeg bliver motiveret af at se, de ældre deltagere kan en hel masse, og de er faktisk både stærke og meget smidige, og det bliver man vildt motiveret af. Når jeg ser rundt på de andre deltagere, ved jeg, at der er mange flere år endnu, og det er faktisk lidt rart - fortsætter Julie og suppleres af Leona: - Derudover betyder det meget, at vi oplever et fællesskab på holdet: Alle hilser på hinanden, og det er med til at give en afslappet stemning, som gør, at vi bare kan være os selv og være en del af det fællesskab – afslutter Leona.

Har du en træningsmakker, som kan hjælpe dig med at holde motivationen? Vi vil gerne invitere dig til at kontakte andre medlemmer gennem vores Facebook-gruppe for medlemmer for at høre, om nogen søger en makker, som kunne være dig.


Find medlemsgruppe på Facebook her:

https://www.facebook.com/groups/131064790265438


35 views0 comments

Recent Posts

See All