top of page
Search

Nytårsforsætter og Vaneændringer

Writer's picture: FOKUS FitnessFOKUS Fitness


Vi giver dig nogle konkrete råd til, hvordan du får mere succes med at skabe varige forandringer i din træning og livsstil 


Vi laver dem med de bedste intentioner - nytårsforsætterne. Det nye år er det perfekte afsæt for nye mål for fremtiden. For mange handler det om at blive sundere, få mere motion og forbedre sin livsstil. De fleste oplever desværre at de holder ganske kort, og så er vi tilbage i de gamle vaner.


Her giver vi dig nogle konkrete råd til, hvordan du øger sandsynligheden for, at de nye tiltag hænger ved i længere tid og på sigt bliver til nye vaner.


Mærker du at motivationen er begyndt at svigte? I hele februar og marts kan du booke en programlægning uden beregning, også selvom du tidligere har fået lagt et program. Det er vores bidrag til, at du holder fast i de gode vaner og når i mål med din nye livsstil.

 

1. Sæt Realistiske Mål 

Når du sætter mål for din træning og livsstil, er det vigtigt at være realistisk. I stedet for at sigte efter store, uopnåelige mål som at træne hver dag eller opnå et stort vægttab på meget kort tid, kan du starte med små delmål. Det kan være at træne 2-3 gange om ugen, vælge sundere måltider hver uge eller at tage trappen i stedet for elevatoren. Disse små skridt bygger fundamentet for større succes på længere sigt, når de bliver en naturlig del af din hverdag.


2. Fokus på vaner fremfor resultater 

At ændre sin livsstil handler ikke kun om resultaterne, det handler om at skabe vaner, der bliver en del af din hverdag. I stedet for at sigte efter at tabe dig eller måske løbe et maratonløb, så fokuser på at skabe sunde vaner, som gør din hverdag bedre. Det kan være at gøre motion til en fast del af din uge, spise flere grøntsager eller tage tid til at slappe af og restituere. Når de nye tiltag bliver til faste vaner, kommer resultaterne af sig selv over tid.


3. Vær tålmodig med dig selv 

Vaneændringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er vigtigt at give sig selv lov til at falde tilbage i gamle mønstre nogle gange. Det er en naturlig del af processen. Det vigtigste er at komme op på hesten igen og ikke lade en enkelt fejl slå dig ud af kurs. Husk, at det er de små, daglige beslutninger, der gør en forskel på lang sigt.


4. Gør det sjovt 

En af de bedste måder at sikre, at en vane bliver vedvarende, er at finde noget, du virkelig nyder. Det er bare nemmere at komme afsted, hvis du ved, det bliver sjovt. Hvis du elsker at danse, så meld dig til en dansetime. Hvis du er mere til at træne for dig selv, så få lagt et godt program og nyd friheden ved at træne i maskiner. Når du nyder det, du laver, er det meget nemmere at holde fast i det. Det kan godt være, at en anden træningsform havde givet resultater hurtigere, men hvis det samtidig øger din risiko for at pjække, så er vi bare kommet lige vidt.


5. Find støtte 

Der kan være fordele ved at dele dine mål med venner og familie, da de er en del af den hverdag, du ønsker at ændre. Måske skal hyggen ikke bestå af kaffe og kage, men af en gåtur i skoven. Det kan også være selskabet skal være din drivkraft i form af en træningsmakker. Det kan være utrolig motiverende at have nogen at dele sine fremskridt med, og en træningsmakker kan hjælpe dig med at overholde de planlagte træninger.


6. Vær opmærksom på dine vaner hele året 

Nytårsforsætter er en god anledning til at starte en forandring, men for at sikre varige vaner er det vigtigt at være opmærksom på dine handlinger hele året. Brug året på at reflektere over dine vaner, juster dem løbende, og husk at fejre de små fremskridt. Husk balancen i livet, så der stadig er plads til at nyde og hygge, så længe det kan gøres med god samvittighed.

 

Tak fordi du læste med, vi hepper på dig

28 views0 comments

Recent Posts

See All

Comentarios


@FOKUS Fitness - Fyrkildevej, Hadsundvej og Thistedvej - 99 30 10 00 - info@fokusfitness.dk

TLF. 99 30 10 00 - CVR. 88 04 30 14

  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
bottom of page