top of page
Search
  • Writer's pictureFOKUS Fitness

Gitte er storforbruger af FOKUS og hun nyder hver en time



Hvor mange timer om ugen kan man egentlig bruge i FOKUS? Det har vi spurgt en af vores allermest aktive kursister/medlemmer om. Gitte er nemlig både kursist i Keramikken og medlem i FOKUS Fitness og hun bruger op 14 timer om ugen i FOKUS.


”Det giver mig livsglæde at træne i FOKUS Fitness og jeg får ro i hovedet at være kreativ i Keramikken. Og jeg finder begge dele i høj kvalitet i FOKUS”


Gitte startede i FOKUS fitness fordi hun søgte efter et sted hvor der var et bredt udvalg af dansehold. Og med tiden har Gitte udvidet sin træning med Boldtræning, Cirkeltræning og så sit faste Blid morgenyoga hver tirsdag på Fyrkildevej.


”Det er aldrig en sur pligt at komme afsted og det er bare nemt og overskueligt at have det hele samlet ét sted og jeg kan booke det jeg har lyst til og komme når det passer i mine planer. Jeg synes det er så skønt og livsbekræftende at komme i FOKUS Fitness. Folk hilser på hinanden og man føler sig altid velkommen. Man kommer som den man er og der plads til alle typer mennesker i det fællesskab” Fortæller Gitte og supplerer; ”Jeg føler ikke at jeg er nødt til at præstere eller være noget særligt, her er jeg bare mig selv”.


Sidenhen har Gitte udvidet sit forbrug af FOKUS til nu også at omfatte to hold samme dag i Keramikken.


”Tre timer om dagen var simpelthen ikke nok, så nu har jeg taget to hold og det giver mig samlet 6 timers keramik en dag om ugen og jeg ser sådan frem til den dag og kan være helt høj når jeg kommer hjem” Fortæller Gitte smilende og fortsætter; ”Den dag jeg er afsted til keramik, er faktisk min bedste dag hele ugen. Selvom jeg er træt når jeg kommer hjem, så har jeg det virkelig godt”.


Uanset hvilket tilbud i FOKUS Gitte benytter, så er det kulturen som er afgørende, måden folk er sammen på og oplevelsen af at folk er der på lige vilkår og gerne vil hinanden.


”Når vi kommer i FOKUS, så har vi ligesom allerede noget til fælles. Det skaber en tryghed og et tilhør som gør at jeg føler mig velkommen og tryg uanset hvilket kursus eller hold jeg kommer på. Det næste jeg skal prøve, er Vin og ler, og det er fordi jeg så kan introducere min veninde for Keramikken på en mere uforpligtende måde fordi det bare er en enkel aften” Og Gitte fortsætter; ”Jeg kunne ikke forestille mig at jeg ikke skulle komme i FOKUS og jeg anbefaler det også til folk omkring mig. Hvis jeg selv skal prøve noget nyt, så starter jeg altid med at se hvad FOKUS har at byde på, så ved jeg at undervisningen er af høj kvalitet og at jeg bliver mødt af den velkendte varme stemning. Og så er faciliteterne og udstyret også bare virkelig lækkert, det betyder meget for mig at her er pænt og rent og at tingene virker når jeg kommer”.


Gitte har en baggrund som indretningsarkitekt og har altid været meget kreativ, så derfor er det også naturligt at det fylder så meget i Gittes hverdag.


”Det er ret nyt at jeg begyndte at interessere mig for ler. Førhen har det været stof, papir og andre kreative ting jeg lavede. Jeg startede hjemme og prøvede først lidt med selvhærdende ler og det var fedt, men nu var min interesse ligesom vagt. En dag går jeg forbi Keramikken inde på Strandvejen og synes at det så vildt fedt ud. Det går op for mig at både FOKUS Fitness og Keramikken er en del af FOKUS Aalborg, og så var valget jo nemt og det valg har aldrig fortrudt”.


Her kan du læse mere om de tilbud Gitte benytter sig af og naturligvis også en masse andre spændende hold og kurser. Vi har helt sikkert også noget for dig.






 

227 views0 comments
bottom of page